En russisk ankerblok
Mit første kamera
Jeg har fotograferet en del i tidens løb, men har aldrig bragt det videre end til at være en glad amatør. Alligevel har jeg da haft en del forskellige kameraer, hver med deres historie.
Jeg har naturligvis haft et par stykker til legebrug. Mest plastic, men et enkelt kunne da tage billeder på rulle; sådan en stor rulle med en papirflap man skulle sætte fast og rulle på. Og så et par nedslidte InstaMatic, man kunne jo altid selv sige klik!
Min far var også ivrig amatørfotograf og jeg var vildt imponeret af hans Olympus OM10, som jeg dog kun YDERST sjældent fik lov at fotografere med. Han havde også en stor taske med tilbehør – objektiver, fjernudløser, blitz (sådan en rigtig elektronisk en!) og alt muligt andet som jeg ikke anede hvad var.
En russisk mastodont: Zenit EM
Mit første rigtige (hermed mener jeg 35mm og spejlrefleks) kamera var en russisk ankerblok: et Zenit EM. Et vaskeægte spejlrefleks med indbygget lysmåler og objektiv med skruegevind – jo, det var fine sager!
Kameraet var sortlakeret og blev med min fars rådgivning købt for en formidabel sum (i hvert fald for mig som 13årig) hos Bingo Foto i Aalborg. Det blev båret hjem meget andægtigt, om end med lidt besvær, for det var virkeligt et tungt kamera.
Lysmåleren var en sag for sig. Den målte ikke gennem objektivet, men fra et hul på forsiden af kameraet. Man skulle passe på ikke at dække for dette hul med fingrene, især ved fotografering i højformat, ellers var billederne spildte. Og lysmålerens resultat blev naturligvis heller ikke vist i søgeren, det ville være alt for praktisk. Nej, i stedet var der en viser ovenpå kameraet, så man kunne justere tid eller blænde og se om det efterfølgende ville give over- eller undereksponering.
Til at beskytte kameraet var det udstyret med en lædertaske. Den blev dog pillet af i løbet af kort tid, for det var ganske enkelt for besværligt at skulle pakke ud for at tage et snapshot. Jeg var ingen kanonfotograf, men mistede gode motiver på grund af den forsinkelse.
Den “separate” lysmåler gav mig til gengæld en god viden om sammenhængen mellem lys, lukkerhastighed og blænde. Noget der senere er kommet mig til gode i mange situationer, hvor jeg ikke bare kunne bruge de mere moderne kameraers automatiske funktioner.
Jeg tror faktisk at fotografer der kommer til senere, mister en stor viden, fordi automatikken gør det hele så nemt for dem. Det tager meget længere tid at finde ud af, hvor man kan bruge de automastike funktioner – og hvor man bestemt ikke kan.
Mere om dette kamera:
Den oprindelige Zenit EM ”manual”
Den oprindelige Zenit EM “manual” – på russisk!
[...] En russisk ankerblok [...]