ellegaards KæpHesteStald

Man har et standpunkt til man tager et nyt…
Browsing Børn og opdragelse

Hvornår kommer de hjem?

december23

Med to store drenge, er det nu ikke så ofte nødvendigt at aftale, hvornår de skal komme hjem, de finder de som regel selv ud af. For den yngste kommer der dog som regel et tidspunkt på, hvis det er til fest. Festerne har det med at blive ‘dumme’ sådan engang efter midnat, så det er er sjældent noget problem og ikke noget der bliver diskuteret ret meget.

Den ældste derimod har nu rundet de 18, så det må han altså selv finde ud af. Vi har en stående aftale om, at han ALTID kan ringe efter mig, uanset hvor eller hv0rnår – jeg skal nok komme og hente, men han skal ikke forvente at blive populær, hvis det viser sig at han ligeså godt kunne have taget en taxa eller natbus! Men jeg vil ikke risikere, at han har brugt de sidste penge og så vælger at gå fuld hjem langs havnen – eller synes det kunne være hurtigere at krydse fjorden på jernbanebroen!
Det ofrer jeg gerne en nattesøvn på.

Sidste gang var de begge af sted samtidigt, og da jeg skulle hente den yngste, fik den ældste også lige buddet om en afhentning. Det var ikke nødvendigt, han sørgede selv for at komme hjem, så det skulle jeg ikke bekymre mig om.

Ja,tak! Men det er kan man altså ikke bare selv bestemme. Så jeg lå og roterede i min seng indtil han kom i hel og kun lettere ophøjet tilstand kl. 4 om morgenen – og vækkeuret ringede tre timer senere!

Så nu har vi en aftale om, at hvis nu han scorer og finder et andet sted at ‘overnatte’, så sender han lige en sms, så er der måske en chance for at jeg kan falde i søvn – måske…

Har du været på æblerov med dit barn?

september10
Carsten Jacobsen liked this post
Sensommerens æble fra eget æblettræ

Det bedste ved denne tid på året er frugterne i haven

Jeg har i dag hentet den første spand af årets æblehøst, friske i smagen – og hvilken smag! Det kan slet ikke sammenlignes med de tamme æbler man køber hos købmanden, her snakker vi virkelig smagen af sommer, regnvejr eller ej.

Mens jeg stod og gjorde æblerne i stand (og smagte en bid ind i mellem) kom jeg til at tænke på min barndoms villahaver. Ikke altid vores egen, for der var en skammelig mangel på spiselige frugter, men alle de andres haver. Dem med frugttræer i massevis: pærer, æbler, blommer, mirabeller og kirsebær.

Vi var en flok unger, der i sensommeren sneg os gennem baghaver og hække, over stakitter, for at komme usete frem til dette forjættede land. Frugterne smagte fantastiske, og måske blev smagen lige den smule bedre af at det var forbuden frugt.

Det var selvfølgelig ikke helt moralsk rigtigt af os, men vi ødelagde aldrig noget, og tog aldrig mere end hvad vi kunne spise med det samme. Engang i mellem blev vi opdaget, og så spredtes vi hurtigst muligt ud over hele kvarteret inden vi blev genkendt.
  Nogen gange tror jeg bare ‘den gamle sure mand’ rådte ad os, for at fortælle at vi hellere skulle vente et par uger endnu, fordi æblerne ikke var helt modne – men vi blev altså ikke stående for at høre nærmere…

Men har mine børn været på mol? Ved de overhovedet hvad æblerov er?

Jeg tvivler faktisk på det, selvom jeg naturligvis ikke ved det med sikkerhed. Det vil jo nok ikke være noget der blev fortalt frivilligt – ligesom mine forældre – måske – heller ikke ved noget om mine togter ind i fremmede haver.

Mange børn ville sikkert vrænge på næsen af den slags frisk frugt, der er jo både pletter på og alt muligt. Og ind i mellem finder man jo en halv orm…

Men de unge ville helt sikkert få dækket et behov for lidt spænding i tilværelsen, de ellers må få ved at lave grafitti, hærværk eller andet, som bestemt ikke kan kaldes uskyldigt. På samme måde skal man også som far lære sine børn, hvordan man laver nytårssjov uden at det bliver til hærværk – men mere om det, når vi nærmer os årsskiftet igen!

For mit vedkommende er det nok lidt for sent, men alle I fædre med små børn: lær dem at gå på æblerov på den rigtige måde inden de bliver for store.

 I må gerne komme i min have, og jeg skal nok ind i mellem komme ud og være lidt vred – bare indtil I er forssvundet så hurtigt at man ikke kunne se bagdelen for skosåler. Så vil jeg sætte med min kaffe og grine i mit grå skæg og med fryd mindes min barndoms æblerov igen!

Dansk Folkeskræksparti vil straffe 12årige

juli21
Carsten Jacobsen liked this post

Så er DF endnu engang på banen med et absurd forslag for at smide benzin på populismens bål: vi skal kunne straffe helt ned til 12 år!

Forslaget kommer på baggrund af den tragiske situation, hvor to 13årige har været i slagsmål med kniv med dødelig udgang for den ene. Men det gør det bare endnu mere ulækkert, at man selv på den baggrund vil forsøge at score stemmer på skrækscenarier.

Hvorfor er der ikke flere medier der afslører den gang populisme hos DF? Read the rest of this entry »

Har du talt med dit barn idag?

juni3

Oh, yeah! Men jeg har gjort så mere end det. Med den alder ‘ungerne’ har fået, så gælder det om at gribe enhver chance.

I dag stod den på tøjkøb og storindkøb i KviklyX. Read the rest of this entry »

Mødre – lad jeres døtre have deres egne drømme!

maj4

Det er konfirmationstid, og endnu engang forbløffes jeg over den voldsomhed mødrene lægger for dagen, når der skal planlægges: stor kjole, fest planlagt til mindste detalje, limousinekørsel…

Vi mangler efterhånden bare at der skal holdes en polterabend, før de kan leve deres egne bryllupsdrømme HELT ud! Read the rest of this entry »

ForeningsDanmark smuldrer

marts12

Næsten alle foreninger baseret på frivilligt arbejde har det svært for øjeblikket. For der er alt for få, der vil tage et ansvar og være en del af det faste tema.

Det er en katastrofe for det rige foreningsliv vi tidligere har haft og demokratiet kommer til at lide gevaldigtunder følgerne i løbet af nogle år – med mindre nogen flere kommer ud af hullerne og gør deres til at forbdre vilkårene! Read the rest of this entry »

Forældre skyld i børns sukkerforbrug

november15

Kristeligt Dagblad omtaler lørdag en undersøgelse fra Århus Universitet, der viser at børn faktisk heller end gerne bytter noget af det usunde ud med noget sundt. Hellere lidt slik og noget frugt, end en masse slik – altså nutidens ungdom!

Read the rest of this entry »

Har vi glemt at være gentlemen?

maj22

Feminismen har sejret ad pommern til – så meget at man ikke længere kan opføre sig som en gentleman, uden at blive set meget kritisk på eller ligefrem blive beskyldt for mandschauvanisme!

Read the rest of this entry »

Forældre uden hjerne

november25

Man må formode at langt de fleste forældre, der kører deres børn til sodavandsdiskotek gør det fordi der netop ikke bliver udskænket alkohol til arrangementet. Derfor undrer det mig når man gang på gang oplever at forældrene stort set hjælper deres unger med at omgå restriktionerne!

Read the rest of this entry »

Forældre; det modsatte af autoritet?

januar5

Jeg ser mange ting når jeg bevæger mig rundt i byen. Der er desværre ikke så meget tid til det længere, men ind imellem lykkes det. Jeg smider kameraet i rygsækken og begiver mig ud i byen og oplever – det er altid spændende. Nogen gange kommer kameraet slet ikke op af tasken, men i stedet oplever jeg med øjne, ører og næse. Og sikke oplevelser! Read the rest of this entry »

« Older Entries