Jeg har spillet mange forskellige computerspil i tidens løb – og har aldrig rigtig mistet lysten til det. I perioden med små børn var det svært at finde tid og ro – men nu tager jeg revance! Jeg spiller online og har det skide skægt med mine medspillere, når jeg ellers kan finde nogen fornuftige at spille med.

De tidlige dage

Leisure Suit Larry

Det første større spil jeg kan huske fangede mig, var Leisure Suit Larry. Det var ufatteligt enkelt med meget lidt animation, men kommunikationen i den type spil fangede mig. Der var tekstinterface, og progammørerne havde tænkt på næsten alle muligheder – og så havde det en rigtig dejlig humor.

Man skulle tænke lidt frækt, men ikke for meget. Faktisk tror jeg aldrig at jeg gennemførte spillet, selvom jeg er startet rigtig mange gange, jeg endte bare et nyt sted hver gang.

Der var flere lignende spil, som f.eks. King’s Quest, men det er alligevel Larry der har bidt sig fast. Jeg købte et par af de mange versioner, et par stykker var bedre end resten. Jeg købte på et tidspunkter hele serien i en samlet pakke og det var stadig den første, der ramte bedst!

Jeg havde en enkelt sjov oplevelse med Larry. Jeg spillede i et revyorkester og mens publikum kom ind og blev sat ned, spillede vi noget stille og rolig lounge-musik. Her passede temaet fra Leisure Suit Larry perfekt ind.
 Det var morsomt at se folk passere forbi; de fleste reagerede ikke, men enkelte var gennem hele spektret med undren, forklarelse – og derefter et lettere flovt smil!

Multiplayer-mareridt

De første multiplayer-spil gav utallige problemer, for man kunne bruge det meste af en aften på at få de forskellige maskiner til snakke sammen.

Men det lykkedes da med et par bilspil, noget Formel 1 og de første Need for Speed samt CS.

Til gengæld havde jeg stor succes med de første onlinespil. Selvom båndbredden ikke var værd at tale om, så lykkedes det mig faktisk at spille en del online. Først og fremmest Apache Longhawk og lignende helikopter-sims. Jeg kan ikke huske navnet på spillet, men vi var en 6-10 spillere i hver sin heli - enkelte med to spillere – der fløj ret langvarige og avancerede missioner. Der var spillere fra USA, Europa og en enkelt russer.

Sim’en var svær, missionerne udfordrende og al kommunikation foregik med forudbestemte fraser i spillet. Men det var online multiplayer på ettidspunkt, hvor der ikke var meget af den slags!

Battlefield

A Gaming Brotherhood - reforming smacktards daily!

Battlefield 1942 ændrede min opfattelse af online spil endnu engang. Samtidig med at jeg spillede, var jeg aktiv i en newgroup alt.games.battlefield, og herfra samledes en flok fra næsten hele verden sig: USA, Europa, Australien. Vi flyttede efterhånden ud fra nyhedsgruppen og startede klanen AGB. I første omgang var det naturligvis forbogstaverne fra nyhedsgruppen, senere blev til en forkortelse for A Gaming Brotherhood; en anti-klan der stadig er aktiv.

Kernen er stadig aktiv, men har været spredt ud på forskellige spil: WoW, GRAW, Battlefield-variationer og mange andre. Ind i mellem kan en større flok samles om et spil, men ellers er det efterhånden mest det sociale aspekt, der trækker. En fælles voice-server gør, at vi kan snakke sammen på tværs af grupper og spil og stadig have en sjov aften. Eller måske snarere nat, for det er prisen for at spille med amerikanere: de er først klar til at spille når vi andre er på vej i seng!

LANparty

Undervejs har jeg været med til at arrangere forskellige formelle og uformelle lanparties, og hver gang slår det mig, hvor meget sjovere spillene bliver af det. Det kan godt være at der er mere socialt i spillene i dag end for nogle år siden, men det er altså sjovere når man kan håne sidemanden direkte end via en eller anden voice-klient!

En samling unge eller ældre drenge (af begge køn, omen det ene ofte er overrepræsenteret…) i et stort rum, der lynhurtigt lukker af gammel hengemt gnu; det giver ligesom det hele et lidt andet perspektiv.

Samtidig dukker der også ind imellem alternative spilvarianter op: gamle spil, men bare spillet på en ny måde. Jeg har kørt i jeep-race i Battlefield, løbet om kap i CS – men min personlige favorit er helt klart “Wookie”.

Wookie

Wookie er en spilvariant, der kan bruges i mange forskellige spil, også online med andre spillere. Variationen kræver to ting: at man kan angribe med kniv og at der en sniper/recon-klasse udstyret ghilliesuits- de her camoflagedragter, der mest ligner en dårligt strikket angorasweater.

Spillet går ud på at dræbe Wookier. Modstanderens snipere kan godt ligne en wookie, og i dette spil kan/må wookier kun dræbes med kniv. Når det lykkes, skriver man i chatten “Wookie” – intet andet.
 Det sjove ved spillet er, at det på en offentlig server ikke er alle, der kender det og ved hvad der foregår.  Derfor går der gerne lidt tid og en 3-4 “Wookie” før nogen begynder at kommentere det. “Hvad sker der” eller “Hvorfor skriver du det?”.
 Man svarer ikke , for det er i spillets ånd forbudt at informere om det. Men på et tidspunkt finder en anden ud af det, og pludselig skriver en anden “Wookie” – og så er jagten gået ind. I løbet af kort tid er der ikke længere nogen grund til at spillet spillet som det oprindeligt er tænkt, for alle render rundt og leger Wookie. Eller du er blevet sparket af serveren for ikke at tage spillet seriøst, det er også sket for mig et par gange…

Jeg har altid været mest til first-person-shooter (FPS) eller bilspil, de store MMOPRGhar aldrig rigtig fanget mig. I dag tænder jeg mest på spil, hvor der er fokus på teamplay – og hvor hastigheden ikke er alt for stor, for der kan jeg ikke længere være med. Men hvis det er taktikken, der er afgørende -så kan jeg stadig smadre de unge rødder!

Det er efterhånden mere og mere almindelig, at der bliver blogget på video fremfor på skrift. Beklager, det duer altså ikke for mig. Men flere andre burde faktisk også afholde sig fra det, for det er ikke uproblematisk at lægge beslag på brugernes fulde opmærksom med både lyd og billede. Read the rest of this entry »

De seneste søgestatistikker fra Nielsenviser en nedgang i antallet af søgninger på 16% set over alle maskinerne som en helhed i forhold til sidste år. Der bliver stadig søgt rigtig meget, men det er en signifikant nedgang, og hvorfor mon det?
Mit bud er at vi i stedet henter informationerne fra de sociale medier; i stedet for selv at søge læser/ser vi alt det som vi får anbefalet via Facebook, Twitter og lignende. Vi trækker det ikke selv, det bliver skubbet frem foran os. Read the rest of this entry »

Igen har klagenævnet for dk-domæner afsagt dom til fordel for en virksomhed på bekostning af private interesser. Det er i sagen om klonk.dk blevet bestemt, at det er vigtigere for firmaet K:L:O:N:K at have adgang til dk-domænet, end for den nuværende ejers adgang til sin egen email, ftp-adgang og andet.

Read the rest of this entry »

Det er altså underligt. Nu har jeg i en lang periode været på jagt efter så små maskiner som muligt til mine kunder, men det er pludselig ikke nødvendigt mere.

For langt de fleste er en lille maskine alt rigeligt. Den skal alligevel kun bruges til at gå på internet, sende email og måske en sjælden gang bruges lidt til noget simpel tekstbehandling. Det stiller bestemt ikke store krav til maskinen, så alt omkring Celeron 1 GHz er faktisk nok. Der skal heller ikke bruges meget plads, for faktisk er omkring 10 Gb fint nok – og hvad skal man så bruge de sidste 70 til?

Derfor har jeg forsøgt at finde sådanne maskiner til denne gruppe af mine kunder, og det lykkes da også langt hen af vejen. Selvom de mindste nu er blevet væsentlig større. Men jeg har dog stadig kunne finde små maskiner til dem. Aller helst købte jeg nogle stykker for at have dem stående på lager, men priserne rasler jo ned så hurtigt, at jeg ikke kan nå at skille mig af med dem før salgsprisen er under indkøbsprisen, og det er altså ikke godt for forretningen.

Jeg har forsøgt at lade dem holde prisen og mine kunder brokker sig heller ikke. Ikke før at deres børn eller børnebørn kommer hjem og siger, at det kunne de da have skaffet meget billigerenoget meget større for de penge. Og så hjælper det ikke meget at argumentere for at de bestemt ikke har behov for noget større. Så jeg leder altså efter små maskiner så længe jeg kan finde dem.

Men det behøver jeg ikke længere besvære mig med. Det er nemlig ikke de almindelige opgaver, der kræver mest af maskinen, nej det er alt det der kører i baggunden: Beskyttelse mod virus, firewall, AdBlocker, spyware-hunter og alt muligt andet. Alt sammen noget der tærer på maskinen ressourcer, og nu altså så meget, at kravene fra baggrundsprogrammerne overstiger de krav, de almindelige programmer stiller!

Man kan godt komme til at længes lidt efter en C64…

My two sons where beginning to show some interest in having their own website – being sons of a webdesigner do change they perspective of what’s important in life!

Usually I design websites using the opensource product PostNuke, but that seem a little too much for such a small task. Instead I crawled the internet and found another solution: CMSimple!

It’s much smaller and doesn’t need a database. It’s all contained in one single html-file, some of which is cleverly hidden so only part of it is shown. It’s extremely easy to use, so it’ a perfect match for my kids.