Jeg elsker min avis!
Okay, nu slap det ud – det var en hemmelighed, jeg bare ikke kunne holde på mere. Beklager meget, hvis det støder dig, men sådan har jeg det nu engang og det kan der ikke laves om på!
Okay, nu slap det ud – det var en hemmelighed, jeg bare ikke kunne holde på mere. Beklager meget, hvis det støder dig, men sådan har jeg det nu engang og det kan der ikke laves om på!
Der har i de senere år været udbredt panik over de mange arbejdspladser der udskibes til andre lande: først tekstilindustrien, så værfterne og senest slagterier har fyret store mængder arbejdere, for i stedet at ansætte flere i produktionen i lande, hvor lønnen er lavere. Se det i øjnene: Danmark skal ikke længere leve af løntung industri – vi skal lave prototyper!
Uanset om det handler om biler, medico eller landbrug, så skal vi væk fra tankegangen om, at Danmark er et industriland, der har store og tunge fabrikker, hvor arbejderne kan stå ved samlebåndet og yde deres for landet velstand. Den tid er forbi, det er et glorificeret billede af en fjern fortid.
Vi skal i stedet fokusere på at fremstille prototyper, forædle produkter. Det er ganske rigtigt et videnssamfund,men det bliver ikke uden arbejdere og håndværkere – prototype-fremstilling kræver lige præcis den type mennesker som vi har masser af: arbejdere, der kan tænke selv.
Vi har en bilproduktion i Danmark. Den er ikke særlig stor, men i stedet er den exceptionel, fantastisk og unik. Zenvo ST1 er en supercar, der måske ikke har nogen glorværdig historie med masser af berømte forfædre som Ferrari eller Bugatti har det, men det er stykke ingeniørkunst der vil gøre en oliesheik misundelig.
B&O har formået at sætte sig selv på landkortet ved at bruge eksisterende teknik med enkelte forbedringer, men stoppet ned i så lækkert design, at man gladeligt betaler det firedobbelte af, hvad et funktionsmæssigt tilsvarende produkt koster.
På samme måde skal vi fremstille vacciner, forædle landbrugsprodukter, opfinde bølgeenergi-maskiner osv. Ikke stor produktion, men i små oplag. Og så sælge licensen, eller lade storproduktionen udføre i lande, hvr det kan lade sig gøre at producere med lavere omkostninger.
Prototyper er vejen frem for Danmark, krisetid eller ej.
Politikere, vig bort! Først skal vi skære børnechecken helt ind til benet for at tilfredsstille Dansk Floskelparti, men da så folket stiller sig på bagbenene svinger han hurtigt over og siger: “Nåh, sådan var det nu heller ikke ment”.
Så i stedet for at det skal gå ud over 160.000 familier, rammer det nu kun 50.000…
Sig mig lige hvor vi kan finde statsmænd, eller blot folk med så kraftige idealer, at de er villige til at stille op og sige deres mening - og så stå ved de idealer uanset om de er ildeset og kan koste dem taburetten.
Nej, populismen har fået overtaget. Det handler ikke om meninger og idealer, men om at tækkes så mange som muligt og træde så få som muligt over tæerne. Men altså kun når det gælder folk med indflydelse og stemmeret – de andre er de totalt ligeglade med.
Jeg forstår godt de stakkels direktører for store virksomheder, der efterhånden kan glemme alt om langsigtet planlægning i lille Danmark. Vi får endnu engang et smalt flertal, der væltes ved næste valg og så kan man starte forfra.
Kære forældre, når nu børnechecken ryger, så husk lige at lær jeres børn at se på politikernes handling – deres tale er alligevel intet værd. Og lad os så få journalisterne til at være seriøse minde-bærere – husk politikernes udtalelser og lad dem få lov at kvæles i deres egne ord,når de forsøger at slippe ud af knibe et halvt år senere ved at mene noget nyt og komme med alt-for-sent undskyldninger.
Føj, altså!
Dansk Flokparti har gjort det igen: fundet en sag, der har almen interesse i befolkningen, men hvor der ikke er risiko for at blive stillet til ansvar for noget helst. Det handler denne gang om problemer på Skats hjemmeside i forbindelse med at man kunne få lov at se resultatet af sin åropgørelse.
DF (og desværre også S) var hurtigt på banen med at det var for dååårligt, at man ikke kunne få lov at komme ind på grund af tekniske problemer hos Skat. Read the rest of this entry »
Avisen Hus Forbi er et fantastisk projekt. Med en pris på bare tyve kroner bliver man informeret om, hvor fattigt vi behandler personer på samfundets nederste hylde.Samtidigt går de 8 kr af avisens pris direkte til sælgeren, der derved får et ’rigtigt’ arbejde og medfølgende selvværd.
Det er efterhånden mange år siden jeg købte min første Hus Forbi. En sælger i gågaden i Aalborg fangede min interesse med et venligt (omend tandløst smil) og spurgte, om jeg ikke ville støtte hjemløse-sagen ved at købe avisen. Siden da har jeg købt den når kom i nærheden af en sælger og er blevet lidt klogere hver gang Read the rest of this entry »
Hvor de fleste andre partier er glade for den nye skolesangbog som de ikke skal betale for – så er Dansk Folkeparti røget i skyttegraven: Dels mener de sig hængt ud i Natasjas “Giv mig Danmark tilbage”, dels er der sange på andre sprog end dansk!
Read the rest of this entry »
Nu er jeg altså træt af politikere, der mener at der skal laves en ny lov hver gang der sker ting som de ikke havde forventet.
Read the rest of this entry »
Der var engang et lille land, hvor man var uskyldig indtil det modsatte var bevist. Der var altså nogen der overfor en domstol skulle bevise at man havde gjort noget galt, før man kunne dømmes for det.
Så fik det lille avis – både skrevne og på tv – og så kunne man godt sladre om, at nogen havde gjort noget forkert uden at man behøvede at skulle bevise det overfor en domstol. Problemet var bare, at så var det befolkningen selv der valgte straffen. Og den kunne være meget forskellig alt efter om man nu syntes det var synd for staklen – eller det bare var et dumt svin.
Så fandt man heldigvis på at man da bare kunne give “administrativ straf”. På den måde kunne man bare lade en embedsmand udfylde en hel masse papirer, og så kunne man uddele en straf uden problemer. Faktisk behøvede man kun i vage vendinger at fortælle om, hvad ofret havde gjort galt. Man skulle slet ikke være konkret.
Pludselig kunne man udvise uønskede personer blot med den begrundelse at de var: uønskede!
Alle embedsmændene var glade og politikerne smilede tandsmil fra øre til øre, for det her var der vælgere i.
Men en enkelt embedsmand, der oprindelig var jurist, havde ikke nået at modtage den fulde omskoling til administration. Og han kom i tanke om noget der hed lovgivning. Og i den lovgivning stod der, at man ikke bare kunne udvise folk på må og få. Der var faktisk love for, hvad man måtte udvise personer til, administrativt eller ej.
Så nu kunne den administrativt udviste ikke smides ud, og så måtte man slippe ham fri. Politikerne blev rasende (for den slags koster vælgere) og harcelerede over, at man da ikke bare kunne lade skurken gå fri. Men skurken var jo uskyldig, for det modsatte var aldrig blevet bevist.
Jo, det er ganske vist: kejseren havde slet ikke noget tøj på!
Jeg oplevede en af de irriterende sælgere i dag.
Det var en ‘sælger’ for Folkekirkens Nødhjælp, der passede mig op på gaden med et: “Er du nogensinde kommet træt hjem fra arbejde?” (eller noget i den stil i hvert fald) Jeg blev simpelthen så møghamrende sur, for jeg følte mig bondefanget. Det sandfærdige svar ville selvfølgelig være “ja”, men så ville jeg være engageret i den samtale som jeg ikke ønskede, da jeg for det første havde travlt, og for det andet er jeg af princip modstander af den måde at kapre støtte på.
Jeg er ikke i tvivl om, at det fra sælgers side er et fantastisk godt tip, at man på den måde ‘fanger’ kunden ind fra starten af. Men det havde altså den modsatte effekt på mig. Jeg blev sur, fornærmet og vil for fremtiden lægge min støtte et andet sted end hos Folkirkens Nødhjælp – og det var vel ikke meningen?
Det er samme reaktion mange af salgteknikkerne fra MLM-firmaerne (Multi Level Marketing) udløser hos mig: “Har du lyst til at tjene mange penge uden at røre end finger?”, “Er du klar til at leve din drømme livstil” osv.
Selvfølgelig har jeg det, men jeg er en kritisk person, der gerne vil se tingene ordentligt an inden jeg træffer en beslutning. Jeg vil se regnskaber, videnskabelige rapporter – ikke salgstaler og reklameindslag.
For mig er det fornærmende at man henvender sig til mig på den måde i et forsøg på salg. Det er manglende respekt for min evne til at analysere tingene selv, at de forestiller sig at jeg er villig til at stole 100% på en fremmed mands helligørelse af et for mig ukendt produkt!