Billboards – de store reklameskilte – er ikke noget kønt syn, men de giver opmærksomhed. Og tænk, så hvis man kunne interagere med dem? Read the rest of this entry »

En vigtig ingrediens i et stykke veludført arbejde er en dokumentation på løsningen: komponenter, licenser, struktur, koder.

Når jeg kommer ud til nye kunder spørger jeg gerne, om de har noget dokumentation liggende på den eksisterende installation. Langt de fleste steder bliver de lidt lange i blikket ved tanken om at skulle have fat i den store flyttekasse igen – og enkelte ser meget undrende ud: “Hvad mener du med ‘dokumentation?’”

Der er altså ingen i virksomheden, der har nogen som helst anelse om deres systems opbygning og sammensætning, koder, licenser. Og de er heller ikke klar over, hvor stort et problem det rent faktisk er.

Fornyligt installerede jeg en server på et eksisterende netværk, der indtil da var blevet styret af en større firewall. Denne håndterede desuden tre separate VPN-adgange for hjemmearbejdspladsers adgang ind til deres lokale pc.

Med en server installeret var det jo oplagt at flytte en del af styringen over på den. Den har langt bedre muligheder for at registrere og logge fejl, og gør det derfor også lettere at lokalisere og rette fejlene. Det krævede så bare adgang til firewall’en, så disse indstillinger kunne tilpasses. Problemet var bare at ingen kendte adgangskoden, og firmaet der oprindeligt havde installeret den, vidste det heller ikke.

Vi havde så valget mellem køre på væsentligt nedsat blus på netværket – eller nulstille firewall’en til fabriksindstillinger med efterfølgende genopsætning af de tre VPN-adgange. Vi valgte den sidste løsning, da det sikkert alligevel ville blive nødvendigt på et senere tidspunkt.

Det blev derfor til en større proces, da der også skulle lave ny opsætning på de firewalls, der stod hjemme hos medarbejderne; det meste af en dag gik med opgaven og med afbrudt internetforbindelse i flere omgange. Men havde vi kendt til adgangsinformationerne, kunne vi blot have lavet de nødvendige ændringer: ca. 15 minutters arbejde.

Stil krav om dokumentation

Når din it-mand har udført et projekt, så sørg for at det er dokumenteret og at du får et eksemplar af dokumentationen. Så har du de nødvendige informationer liggende, hvis der skal laves ændringer. Der skal ikke spildes tid på at huske, hvad der er lavet tidligere, og en ny leverandør kan komme igang med det samme uden at skulle gå det hele igennem.

Du skal ikke stille dig til tåls med at din leverandør har et eksemplar af din dokumentation. Du skal selv have den liggende, for det er jo ikke sikkert at det bliver samme leverandør næste gang. I kan være raget uklar, leverandøren kan være lukket – eller måske skal du bare have lavet noget, som du er nødt til at få en anden til at lave.

Og hold den opdateret! Få gerne en elektronsk version, så du – eller andre leverandører – kan vedligeholde den, efterhånden som tingene udvikler sig. Nye komponenter kommer til og der bliver forhåbentlig også ændret adgangskoder ind i mellem.

Både internt og eksternt

Mange steder lever man højt på at have egen it-afdeling (uanset størrelse), man altid lige kan spørge om koder til dette eller hint; derfor bruges der ikke tid på at skrive oplysningerne ned. Men dokumentationen er også nødvendig slev med in-house it-folk.

Dels kan man jo ikke regne med adgang til medarbejderes hjerne i al evighed, dels kan andre måske have gavn af at se den. Udbyg den stille og roligt med beskrivelse af systemerne og tankerne bag. Beskriv rutinerne og hvorfor de er, som de er. Det vil gøre det meget nemmere for en anden at overtage, og det vil være nemmere at se steder, hvor der kan spares.

Så ved at betale lidt ekstra for den enkelte opgave, kan der faktisk være ret mange penge at spare på længere sigt.

Jeg har spillet mange forskellige computerspil i tidens løb – og har aldrig rigtig mistet lysten til det. I perioden med små børn var det svært at finde tid og ro – men nu tager jeg revance! Jeg spiller online og har det skide skægt med mine medspillere, når jeg ellers kan finde nogen fornuftige at spille med.

De tidlige dage

Leisure Suit Larry

Det første større spil jeg kan huske fangede mig, var Leisure Suit Larry. Det var ufatteligt enkelt med meget lidt animation, men kommunikationen i den type spil fangede mig. Der var tekstinterface, og progammørerne havde tænkt på næsten alle muligheder – og så havde det en rigtig dejlig humor.

Man skulle tænke lidt frækt, men ikke for meget. Faktisk tror jeg aldrig at jeg gennemførte spillet, selvom jeg er startet rigtig mange gange, jeg endte bare et nyt sted hver gang.

Der var flere lignende spil, som f.eks. King’s Quest, men det er alligevel Larry der har bidt sig fast. Jeg købte et par af de mange versioner, et par stykker var bedre end resten. Jeg købte på et tidspunkter hele serien i en samlet pakke og det var stadig den første, der ramte bedst!

Jeg havde en enkelt sjov oplevelse med Larry. Jeg spillede i et revyorkester og mens publikum kom ind og blev sat ned, spillede vi noget stille og rolig lounge-musik. Her passede temaet fra Leisure Suit Larry perfekt ind.
 Det var morsomt at se folk passere forbi; de fleste reagerede ikke, men enkelte var gennem hele spektret med undren, forklarelse – og derefter et lettere flovt smil!

Multiplayer-mareridt

De første multiplayer-spil gav utallige problemer, for man kunne bruge det meste af en aften på at få de forskellige maskiner til snakke sammen.

Men det lykkedes da med et par bilspil, noget Formel 1 og de første Need for Speed samt CS.

Til gengæld havde jeg stor succes med de første onlinespil. Selvom båndbredden ikke var værd at tale om, så lykkedes det mig faktisk at spille en del online. Først og fremmest Apache Longhawk og lignende helikopter-sims. Jeg kan ikke huske navnet på spillet, men vi var en 6-10 spillere i hver sin heli - enkelte med to spillere – der fløj ret langvarige og avancerede missioner. Der var spillere fra USA, Europa og en enkelt russer.

Sim’en var svær, missionerne udfordrende og al kommunikation foregik med forudbestemte fraser i spillet. Men det var online multiplayer på ettidspunkt, hvor der ikke var meget af den slags!

Battlefield

A Gaming Brotherhood - reforming smacktards daily!

Battlefield 1942 ændrede min opfattelse af online spil endnu engang. Samtidig med at jeg spillede, var jeg aktiv i en newgroup alt.games.battlefield, og herfra samledes en flok fra næsten hele verden sig: USA, Europa, Australien. Vi flyttede efterhånden ud fra nyhedsgruppen og startede klanen AGB. I første omgang var det naturligvis forbogstaverne fra nyhedsgruppen, senere blev til en forkortelse for A Gaming Brotherhood; en anti-klan der stadig er aktiv.

Kernen er stadig aktiv, men har været spredt ud på forskellige spil: WoW, GRAW, Battlefield-variationer og mange andre. Ind i mellem kan en større flok samles om et spil, men ellers er det efterhånden mest det sociale aspekt, der trækker. En fælles voice-server gør, at vi kan snakke sammen på tværs af grupper og spil og stadig have en sjov aften. Eller måske snarere nat, for det er prisen for at spille med amerikanere: de er først klar til at spille når vi andre er på vej i seng!

LANparty

Undervejs har jeg været med til at arrangere forskellige formelle og uformelle lanparties, og hver gang slår det mig, hvor meget sjovere spillene bliver af det. Det kan godt være at der er mere socialt i spillene i dag end for nogle år siden, men det er altså sjovere når man kan håne sidemanden direkte end via en eller anden voice-klient!

En samling unge eller ældre drenge (af begge køn, omen det ene ofte er overrepræsenteret…) i et stort rum, der lynhurtigt lukker af gammel hengemt gnu; det giver ligesom det hele et lidt andet perspektiv.

Samtidig dukker der også ind imellem alternative spilvarianter op: gamle spil, men bare spillet på en ny måde. Jeg har kørt i jeep-race i Battlefield, løbet om kap i CS – men min personlige favorit er helt klart “Wookie”.

Wookie

Wookie er en spilvariant, der kan bruges i mange forskellige spil, også online med andre spillere. Variationen kræver to ting: at man kan angribe med kniv og at der en sniper/recon-klasse udstyret ghilliesuits- de her camoflagedragter, der mest ligner en dårligt strikket angorasweater.

Spillet går ud på at dræbe Wookier. Modstanderens snipere kan godt ligne en wookie, og i dette spil kan/må wookier kun dræbes med kniv. Når det lykkes, skriver man i chatten “Wookie” – intet andet.
 Det sjove ved spillet er, at det på en offentlig server ikke er alle, der kender det og ved hvad der foregår.  Derfor går der gerne lidt tid og en 3-4 “Wookie” før nogen begynder at kommentere det. “Hvad sker der” eller “Hvorfor skriver du det?”.
 Man svarer ikke , for det er i spillets ånd forbudt at informere om det. Men på et tidspunkt finder en anden ud af det, og pludselig skriver en anden “Wookie” – og så er jagten gået ind. I løbet af kort tid er der ikke længere nogen grund til at spillet spillet som det oprindeligt er tænkt, for alle render rundt og leger Wookie. Eller du er blevet sparket af serveren for ikke at tage spillet seriøst, det er også sket for mig et par gange…

Jeg har altid været mest til first-person-shooter (FPS) eller bilspil, de store MMOPRGhar aldrig rigtig fanget mig. I dag tænder jeg mest på spil, hvor der er fokus på teamplay – og hvor hastigheden ikke er alt for stor, for der kan jeg ikke længere være med. Men hvis det er taktikken, der er afgørende -så kan jeg stadig smadre de unge rødder!

Det er efterhånden mere og mere almindelig, at der bliver blogget på video fremfor på skrift. Beklager, det duer altså ikke for mig. Men flere andre burde faktisk også afholde sig fra det, for det er ikke uproblematisk at lægge beslag på brugernes fulde opmærksom med både lyd og billede. Read the rest of this entry »

Da jeg for nylig var ved at gennemgå nogle gamle disketter, fandt jeg nedenstående beretning. Det handler om indkøbet af min første pc – ikke den første computere, for jeg havde haft fingre i flere forskellige andre systemer inden da. Blandt andet en model, hvor man selv skulle lodde komponenterne på bundkortet!

Det er lidt svært for mig at tidsfæste det, dokumentdatoen holder i hvert fald ikke. Den er kopieret over på det nuværende medie langt senere. Men et godt bud ville være i begyndelse af 90, måske ’92. Read the rest of this entry »

For de nysgerrige er der nu mulighed for at se, hvad Microsoft har fundet på til den næste version af Office-pakken. Officetips.dk har et online hæfte med informationer .

Vil du grave lidt dybere kan du hente en beta-version hos Microsoft – men lad nu være med at installere den på din arbejdsmaskine. Det ER en beta, så der er ingen garanti for, hvor stabil den er!

Ved en spilmesse for nylig blev Steven Spielberg interviewet i forbindelse med Microsofts lancering af den kontrollerløse spilteknik Natal. Og han ser frem til at lave spil, der ikke bare giver os et adrenalin-kick, men også kan gøre os så sørgmodige at vi fælder en tåre – det ville da være noget nyt!

Read the rest of this entry »